top of page

Dygtig medarbejder søges til økologiske polte og slagtesvin

Sejrup9.jpg
Skærmbillede 2022-11-09 112135.png
Skærmbillede 2022-11-09 111931.png

Jobopslag

​

Er du vores nye kollega til vores nye velfærdsstald?

Vi søger en dygtig kollega til vores helt nye kombinerede polte-/slagtegrisestald med 3200 økologiske stipladser ved Give. Som del af et dagligt team på 6 og med god sparring fra både driftsleder, dyrlæge og konsulenter vil du skulle bidrage til drive og udvikle produktionen af vores økologiske TN70 polte og slagtegrise.

​

Stalden er helt nyopført og designet så der er taget mest muligt hensyn til grise, mennesker og miljø. Grisene går i store flokke med stor mulighed for selv at vælge deres fortrukne miljø.

​

Om jobbet

Som medarbejder i vores nye velfærdsstald vil du være med til at drive vores daglige arbejdsopgaver med vores økologiske grise og søer, som lever i helt nye og gennemtænkte rammer. 

​

Polte og slagtegrise fodres forskelligt vha. et vægtsorteringssystem, der kan aflæse grisenes øremærker. Disse sorteringsvægte bruges også ved udsortering og vejning af slagtegrise. Derudover findes en række andre teknologiske hjælpemidler i stalden, her kan nævnes: Multifasefodring med tørfoder, styret natur ventilation, skrabeanlæg i gyllekummerne, automatisk tildeling af grovfoder og vaskerobot.

​

Udmugning og strø arbejde foregår med minilæsser/traktor og derfor er arbejde med maskiner en helt naturlig del af hverdagen.

​

Dagligdagen foregår i en uformel tone, hvor vi altid hjælper og bakker hindanden op.

​

Kvalifikationer

Vi forventer at du har;

  • Passion for at lave de bedste økologiske avlsdyr og slagtegrise  

  • Viljen til at skabe gode resultater i samarbejde med et godt team

  • Evne til at arbejde selvstændigt og prioritere i en varieret hverdag

  • Lyst og evner til at arbejde med teknik og IT

  • God fysik

  • God til at holde orden og opretholde systemer

  • Godt humør og god team-spirit

  • Flair for at køre maskiner

 

Vi tilbyder

En lærerig arbejdsplads i en spændende virksomhed i udvikling.

​

Starttidspunkt Januar 2023, men vi tilpasser os gerne for den rette kandidat.

​

På ejendommen spises der hver dag frokost i fællesskab med en frokostordning. En gang ugentligt mødes alle ejendomme i Bovbjerg Økologi til rundstykker, faglig snak og hygge.

 

Der tilbydes en stor grad af frihed under ansvar, attraktiv løn efter kvalifikationer samt en arbejdsplads, hvor vi altid er åbne for nye ideer og tiltag, der kan gøre vores og grisenes hverdag endnu smartere og bedre.

 

Vi tilbyder derudover også at blive del af en arbejdsplads, hvor vi vægter en høj grad af faglighed og gode karrieremuligheder. Du som medarbejder vil få stor indflydelse på din egen hverdag og mulighed for udvikle dig selv og dine kompetencer.

​

Henvendelse kan ske til Asger (driftsleder) på asger@bovbjerg-okologi.dk eller 28 99 00 80

Henrik (ejer) på henrik@bovbjerg-okologi.dk eller 24 25 82 42

​

Om virksomheden

Bovbjerg Økologi A/S er en økologisk opformering med 1000 søer med Topigs Norsvin genetik fordelt på to ejendomme. Vi arbejder for at lave den bedste gris til den økologiske griseproduktion, til gavn for både grise og kunder, som hovedsageligt består af andre økologiske smågriseproducenter. Vi sætter en ære i at fremavle verdens bedste so til den økologiske produktion, hvorfor vi laver en masse registreringer på vores dyr, hvilket kræver god datadisciplin.

 

Vi har 265 ha økologisk planteavl, hvoraf grisene går på de 100 ha.

 

Bovbjerg Økologi ejes af Bertel Hestbjerg og Henrik Bovbjerg. Gårdene ligger ved Give med 11 km imellem.

 

Den primære arbejdsplads vil være Sejrupvej 30, 7323 Give.

 

Se mere på www.bovbjerg-okologi.dk.​

​

Yderligere om Topigs Norsvin 

Topigs Norsvin er Europas største avlsselskab for svinegenetik, og TN70-soen er relativt ny på det danske marked, men er i stor vækst. Soen er avlet efter at forbedre totaløkonomien i hele kæden, og adskiller sig især ved at lave meget robuste grise, som kræver mindre pasning, billigere fodring samt mindre medicinforbrug, samt en lavere dødelighed. I praksis betyder det flere stærke smågrise og færre ammesøer.

Læs mere: www.topigsnorsvin.dk

Send ansøgning
og/ellEr
KOntakt os

Driftsleder Asger Due 

E-Mail: asger@bovbjerg-okologi.dk

Tlf.: 28 99 00 80

Ejer Henrik Bovbjerg 

E-Mail: henrik@bovbjerg-okologi.dk

Tlf.: 24 25 82 42 

bottom of page